Taurin

Taurin er en ikke-essentiel aminosyre, det vil sige en aminosyre, som kroppen kan producere selv, og som derfor ikke behøver tilføres gennem kosten eller kosttilskud. Den dannes af aminosyrerne cystein og methionin og er faktisk den frie aminosyre, vi naturligt har mest af. Den spiller en stor rolle i opbygningen og reparationen af ny væv.

Den findes i fødevarer som kød, fisk og skaldyr. Selvom vi får ekstra taurin fra disse fødevarer og eventuelt også fra kosttilskud, er der ingen forskning, der viser, at de mængder, vi får ud over det, der naturligt dannes i kroppen, skulle være skadelige for os.

Det er en svovlholdig aminosyre, også kaldet aminosulfonsyre. Vi har tre sådanne i kroppen: cystein, cystin og methionin. Disse svovlholdige aminosyrer spiller en rolle i mange af kroppens fysiologiske funktioner på grund af svovlens vigtige rolle i keratin og collagen, som findes i hele kroppen. Det opbygger brusk, sener, bindevæv, hjerne, muskler, hud, hår og negle.

Taurin har mange forskellige virkninger i kroppen. Da det i høj grad er ansvarligt for genopbygning og dermed restitution samt til en vis grad har en beroligende virkning på grund af dets synergiske forhold til GABA, kan det med fordel tages inden sengetid for at bidrage til bedre søvn.

Hvad der kan virke lidt modsætningsfuldt er, at det også har en positiv effekt på præstationen, og det findes derfor i både pre-workout-produkter og energidrikke. Der er dog kun få studier, der er udført på ren taurin, så det er svært at fastslå, hvilke effekter det har alene, da de fleste studier er udført på energidrikke eller andre produkter, der indeholder blandt andet koffein. Derfor har vi ikke lige så stærke beviser for, hvad denne forbindelse giver af virkninger. De få studier, der er udført, viser dog resultater, der tyder på, at indtagelse har samme præstationsfremmende effekt som koffein. Da der er hundredvis af studier om koffein og kun omkring ti studier om taurin, er grundlaget og beviset for dette naturligvis ikke lige så stærkt.

Taurin udfylder en række forskellige funktioner i kroppen. Aminosyren bidrager blandt andet til, at salt-vandbalancen i kroppens celler fungerer normalt, hvilket gør den involveret i reguleringen af hjertefrekvensen. Den ser også ud til at have lignende egenskaber som en antioxidant og kan dermed beskytte cellerne mod oxidativ stress. Dens virkninger inkluderer også regulering af mineraler som f.eks. calcium i cellerne samt støtte til både øjen- og centralnervesystemets sundhed.

Takket være dens positive påvirkning på salt-vandbalancen, energiniveauerne og musklernes evne til at kontrahere og producere kraft er den en af de mest almindelige ingredienser i energidrikke. Studier har også vist, at aminosyren kan hjælpe med at eliminere affaldsprodukter, der ellers fører til træthed og forringet muskelfunktion, udover dens evne til at beskytte musklerne mod celleskader og oxidativ stress. Som om dette ikke var nok, kan den også øge fedtforbrændingen under træning.

Især udholdenhedsatleter som cyklister og løbere har vist forbedret præstationsevne (målt i afstand) i forbindelse med ekstra taurinindtag.

Værd at huske på igen er, at det primært bruges med det formål at øge muskeltryk og udholdenhed, og at denne aminosyre ikke deltager i proteinsyntesen, hvilket betyder, at den ikke direkte bidrager til muskelopbygning.

Hvis der er en aminosyre, der ikke altid har det bedste ry, er det denne. Vi hører ofte om det i forbindelse med børn eller unge, der er kommet galt afsted på grund af at have drukket store mængder energidrikke, der indeholder netop denne forbindelse, ofte i forbindelse med alkohol. Men hvad er egentlig dårligt ved taurin? Eller er det overhovedet farligt? Faktum er, at der ikke er nogen studier, der viser, at det skulle være risikabelt at drikke en energidrik eller tage nogen form for kosttilskud med taurin. Disse produkter indeholder ofte mange andre stoffer, der har en lignende opkvikkende virkning, så du skal altid være forsigtig og følge produktets anbefaling.

Ligesom mange andre stoffer kan et stort indtag over en længere periode have negativ indvirkning på din sundhed. Du bør derfor overvåge dit indtag og holde det på et anbefalet niveau. Vigtigt at huske er dog, at der også kan være lige så store risici ved at indtage for lidt.

Det produceres naturligt i kroppen af aminosyrerne cystein og methionin og findes også i alle fødevarer fra dyreriget, især kød og fisk. Grøntsager og frugt indeholder ikke taurin. Rygtet om, at det skulle stamme fra tyre og deres urin, er ikke sandt. Navnet kommer fra Taurus, som betyder tyr på latin, da det først blev opdaget i galde fra en okse. Det er sandsynligvis derfra, disse rygter stammer, men det, der findes i energidrikke og kosttilskud, er fremstillet syntetisk.

Man ved, at det hjælper med at balancere væskebalancen i kroppen og påvirker nervesystemet. Det findes i store mængder i hjernen og fungerer som en signalstoff i nervesystemet, hvilket påvirker ting som smerteoplevelse og hormonfrigivelse. Det er ikke en energigivende aminosyre, og det bruges heller ikke som brændstof til musklerne.

Hvad mange ikke ved, er, at taurin er en agonist for GABA (gamma-aminosmørsyre), hvilket betyder, at de arbejder i synergi. Gamma-aminosmørsyre er også en aminosyre, der fungerer som et signalstof i det centrale nervesystem. Den får os til at føle os rolige og veltilpasse.

Taurin hjælper med at øge niveauerne af GABA i hjernen, og det kan derfor være gavnligt at tage begge sammen inden sengetid.

Det fungerer også som en antioxidant og fremskynder restitution, bekæmper skade og hjælper med at genopbygge musklerne.

Det bidrager faktisk ikke direkte til opbygning af muskler som de aminosyrer, der indgår i proteiner, gør. Det har derimod større betydning for præstation og musklernes evne til at trække sig sammen. En værdsat egenskab blandt bodybuildere er blandt andet, at det bidrager til muskelpumpen på grund af dets virkning på væske- og mineralbalancen.

Det danner ikke protein og bidrager derfor ikke direkte til muskelopbygning, men øget muskelmasse kan alligevel være resultatet af øget præstation. Studier har vist, at indtagelse af taurintilskud i en periode på 7 dage øger vores VO2-max, hvilket er den maksimale iltningsvolumen, vi kan optage og bruge. Det viste også, at træthed indtrådte senere end ved test uden tilskud.

Der findes i dag ingen forskning, der viser, at den taurin, vi får gennem kosten og energidrikke, skulle være farlig for os, og heller ikke at indtagelse af større mængder skulle være skadelig. Det er dog ikke beviseligt, om større mængder over en længere periode har en anden virkning.

I medierne er stoffet nogle gange blevet nævnt i negativ sammenhæng. Dette skyldes især, at unge mennesker er kommet til skade, når de har kombineret energidrikke indeholdende taurin med alkohol. Der er dog ingen beviser for, at det specifikt skyldes taurinen.

Hvad mange ikke ved, er, at der er betydelige risici forbundet med at have mangel på taurin, hvilket kan udvikle sig ved f.eks. strenge diæter uden svovlholdige aminosyrer. Stress og hård træning kræver også mere af disse aminosyrer. Symptomer, der kan opstå ved mangel på taurin, inkluderer hjertebanken, søvnforstyrrelser, træthed og hurtigt vægttab. Mangel kan også opstå ved zinkmangel og alkoholmisbrug. Dette er sjældent hos raske voksne, da vi både får det gennem mad og kan producere det selv. Spædbørn kan dog ikke producere det lige så godt som voksne og er derfor afhængige af modermælk eller kosttilskud.

Taurin er ikke urin. Præcis ligesom det skulle være lavet af tyretestikler, er det bare en myte.

Taurin findes i høje koncentrationer i energidrikke, og dette stof kan være følsomt, da disse drikkevarer nogle gange indeholder andre ingredienser, der kan være skadelige i større mængder. Den øvre grænse for, hvad der betragtes som giftigt, når det kommer til dette stof, er dog meget høj, og nogle studier antyder, at op til 3000 mg om dagen anses for sikkert. Normal dosering ligger ofte et sted mellem 500-2000 mg om dagen, og dette menes ikke at medføre negative bivirkninger.